onsdag, september 23

Spærrede kort og rede-penge

Kl. er 23.28. For ca. 20 minutter siden modtog jeg en sms fra Danske Bank. Min første indskydelse var, at det var en advarsel om overtræk, for selvom jeg kun har været her få dage, så har det vist sig, at alle har haft ret, når de har sagt, at det er dyrt at bo i Paris! Da jeg åbnede beskeden så jeg, at mit kort var blevet spærret grundet mistanke om misbrug. Herfra tænkte jeg, "tsk, tosser, jeg er bare taget til Paris", kunne de ikke lade være med at overdrive og være så mistroiske? Jeg ringede op til det linkede nummer, og fik mig en snak med en sød pige, der kunne fortælle mig, at det var nogle afviste transaktioner i Indonesien, der havde fået NETS til at reagere! Hun fortalte, at nogen muligvis havde kopieret kortet, og nu havde forsøgt at bruge det, men at der heldigvis ikke var blevet trukket noget. Kortet ville hun til gengæld lade være lukket. Så måtte jeg jo forklare hende, at jeg sad alene i Paris, og det faktisk var mit eneste kort. Normalt plejer jeg at have to, men koden til mit MasterCard er for længst glemt, så det lod jeg være derhjemme. Typisk. Hun gav mig et nummer at ringe på i morgen efter 9, for at aftale hvordan og hvorledes i forhold til at få et nyt kort. Jeg tænker, at det nemmeste er, at få min mor til at sende mit MasterCard med posten. Men den må jeg tage i morgen.

Lektien kommer her: Når man rejser - både alene og med andre - er man nød til at være forberedt på alt. Heriblandt at miste eller få stjålet sit/sine kort. Og heldigvis var jeg klog nok, til at følge mig eget råd, da jeg for to dage siden landede. Som noget af det første hævede jeg et rede-beløb, som jeg straks gemte i mine mange tasker og rundt omkring i lejligheden. Man må sige, at det var hurtigt, at "hvad nu hvis" blev til "hvor var det godt at"! Så kære læserere, kære rejsende; tag notits!


Hyggelig besked fra banken

Ingen kommentarer:

Send en kommentar