En god dag

Jeg er simpelt hen nød til at dele min glæde. Jeg har haft en vidunderlig dag. Udover at togene bare er kommet, det sekund jeg er trådt ind på perronen, og at solen har skinnet på det smukke efterårslandskab, så har jeg haft succesfølelse og overskud på arbejde. Jeg havde en ekstra vagt i dag, da jeg har fået ansvaret for at organisere hele indgangspartiet og de bagvedliggende udstillinger. I går brugte jeg hele arbejdsdagen på det sammen med min chef, og fortsatte i dag solo. For første gang fik jeg ansvar, og det er fantastisk at føle, at man har levet op til de krav og forventninger, der er stillet. Og så gør det kun det hele bedre, at det drejer sig om juleudstillingen med julenisser, kalenderlys og alt der hører til. Jeg er kæmpe jule-entusiast, så forestil jer, hvor sjovt jeg havde det med at pynte juletræ hele formiddagen i går. Jeg måtte tage ALT jeg ville fra hylderne, og følte mig som et barn sluppet fri i en slikforretning. Med det sagt var der også nogle tunge kasser, der skulle flyttes og enorme mængder pap, der skulle smides ud. Det har været sjovt, svært og ikke mindst udmattende, og efter 9 timers hårdt arbejde i julekugleland i dag er jeg nu på vej hjem, og glæder mig til velfortjent aftensmad. Jeg skal lige rydde lidt op, for i morgen får jeg vigtigt besøg. I morgen er den dag, hvor min søster kommer og bor hos mig et par dage, og jeg glæder mig ubeskriveligt meget. Jeg har faktisk svært ved at beskrive hvor meget, så jeg tror, at jeg vil undlade at forsøge.
Næste gang er mit stop, så jeg holder for her. Godaften!

Op- og nedture, smukke omgivelser og søde venner

Så gik der endnu en uge. For mit vedkommende har der været både op- og nedture.  Vi kan gemme det bedste til sidst, og starte med det mindre gode. Jeg dummede mig på arbejde forleden. Det er ikke vigtigt hvordan, men det er bare ikke fedt, når man laver en fejl. Især ikke når man er så ny, som jeg er. At jeg så under ingen omstændigheder kan finde ud af, hvordan det er sket, er en anden historie. Det betyder at jeg kører ekstra hårdt på, når jeg er på arbejde. Jeg behøver intet fitness-medlemskab, for hold nu op hvor man sveder, når man turbo-tømmer og -stabler kasser. Jeg er så tilsvarende ekstra træt, når jeg får fri. Fejlen er mere eller mindre genoprettet, men det har fyldt ret meget her de seneste dage. Det er godt, at jeg har en mor, der er god til at trøste over telefonen. Og heldigvis har jeg jo en masse søde mennesker omkring mig her, og fortsat uoverkommeligt mange ting at tage mig til. Ja, jeg har faktisk lavet en liste, og krydser løbende af. Det går fint både med turistede attraktioner, og jeg har både været oppe i l'Arc de Triomphe og inde i Notre dame, men også på den kulturelle front. Jeg afholdte forleden museums-dag med mig selv, og har besøgt ikke så få igen i løbet af de par uger. Jeg kan især anbefale udstillingen om prostitution i årrækken 1850-1910 på Musée d'Orsay, som er lige så interessant som den er omtalt. Og lidt mere visuelt overraskende end først antaget, må jeg sige. Derudover nyder jeg helt vildt at slentre rundt i Paris uden stedssans, og elsker at spotte små fortovscaféer, hvorfra parisere nyder en espresso og eftermiddagens bløde solstråler i det milde efterårsvejr. Aaah. Endeligt hygger jeg mig med mine venner. Forleden var jeg i byen med au-pair-pigerne. Vi tog til den gade, det ligger ved Bastille, hvor der er propfyldt med barer, og som vi ofte besøger. Det blev sent. I går var jeg til fødselsdagsmiddag hos en ven. Og i går spiste jeg morgenmad med Nathan, som er kommet hjem fra Grækenland. Han er nu brunere end mig, hvilket jeg ikke er vildt begejstret for. I aften har jeg bestemt mig for blive hjemme med en god film og lækker middag. Bonne soirée!

:-)

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal kalde det her opslag, fordi der ikke som sådan er en rød trød. I stedet får i en oversigt over de foregående dage. Hvad jeg har lavet, og hvad der er gået igennem mit hoved.

Det giver vel sig selv, at det ikke bare er en dans på lutter lagkage, det her med at lære et nyt sprog. Forleden dag på arbejdet var der enormt travlt, og jeg var for første gang sat til at arbejde på lageret. Dem som kender til Søstrene Grene ved, at de har et uoverkommeligt sortiment af dimsedutter og tingelinger.  Samtidig var alle 5 ansatte på arbejde, og de hyggede sig (selvfølgelig mens de arbejdede) med samtaler og jokes på fransk, mens jeg intet forstod. Det var min første lidt mutte arbejdsdag. Jeg forventer ikke (snarere tværtimod) at mine kollegaer konstant skal tage hensyn til, at jeg ikke taler sproget, men jeg følte mig alligevel frustreret over ikke at kunne forstå, hvad de sagde. Jeg er normalt et menneske, der deler alle mine tanker, så snart jeg har dem – heraf denne blog – og jeg syntes det er svært, at jeg ikke sådan umiddelbart kan fortælle sjove historier eller anekdoter om ting jeg oplever. Det er selvfølgelig med til at motivere mig til at lære sproget, men samtidig kan jeg også mærke utålmodighed fra både (nogle af) mine kollegaer og selvsagt fra undertegnede, når ordene bare ikke falder, som de skal. På den anden side, hvad kan man forvente. Jeg håber og venter på, at mit franske pludselig tager fart. Heldigvis har jeg siden da haft nogle dejlige arbejdsdage, og jeg føler mig hele tiden mere og mere sikker i det jeg gør. En gang imellem tænker jeg, ”hey, jeg har lige ført en samtale på flere minutter med en klient, som ikke ville have nogen ide om, at jeg ikke talte sproget flydende”. Kunderne ved jo ikke, at meget af det er hyppigt stillede spørgsmål og derfor indøvede svar fra min side. Men det er vel også en begyndelse.

Jeg har stadig mine søde au-pair-venner. Forleden havde jeg dem med på Paname igen, og senere på bar, hvor vi fik nogle drinks, inden vi takkede af for aftenen. Det er virkelig rart at have et veletableret netværk her, fordi selvom alt jeg har lavet en dag er at arbejde, så ved jeg, at jeg ikke er alene. Og så er det rart at kunne udveksle ideer og tips om gode områder. I går var jeg eksempelvis på en café, som min svenske veninde Mathilda havde anbefalet. 

Nathan er tilbage i Paris efter en uge i Grækenland, og vi arbejder på at finde en dag, hvor vi kan ses. 

Lige nu har jeg weekend, og i går var jeg som sagt på café, som hedder L’improbable. Min egentlige plan for dagen var egentlig at sight-see’e, men netop som jeg skulle til at begive mig ned på perronen, styrtede jeg halvvejs ned af den lange trappe. Topkarakterer fra samtlige dommere i frit fald. Efter mine mange tilskuere havde sikret sig, at jeg var okay, bestemte jeg mig for – efter at have mistet mit metro-mod for dagen – at blive i området. Jeg gik først tilbage til lejligheden og rensede sår og skræmmer (det blå mærke er der intet at gøre ved), og rengjorde så mine 14 m2. Og efter at jeg havde afleveret mit vasketøj, gik jeg en tur i Marais. Notre Dame, Îls de la Cité, Pont Neuf. Jeg fik også skypet lidt med min veninde Bella, som fortalte om strabadserne derhjemme, mens jeg kiggede i butikker. Aftenen brugte jeg i nyredt seng med film og guf. Det er jo weekend.

I dag har jeg startet min morgen på yndlingscaféen Institut de Bonté, og har nu planlagt byvandring og kultur-tur. Vi snakkes ved.

metrotur til arbejde

Au-pair-piger på bar

Mit lokale vaskeri

Kærlighedslåse ved Pont Neuf

Den tjekkede café L'improbable

Franske metoder

Jeg er fortsat i fuld gang med at lære fransk. Det er et umuligt sprog. Ikke nok med at de har en halv milliard regler, så har de lige så mange undtagelser. Jeg var på Paname forleden, hvor jeg så comedy med mine veninder, og en af de optrædende - en pariserinde vel ar mærke - lavede et helt indslag om netop dette. Så vidt som jeg forstår, findes der grammatik-quizzer i aviserne. Hvis ikke engang franskmændene kan blive enige, hvordan skal jeg så!

Men altså, det skrider frem. Jeg har skrevet om nogle af de metoder, jeg har taget i brug for at få fyret op under de franske verber.

1) Jeg tilmeldte mig som noget af det første et 2-ugers sprogkursus, som fik støvet de mest glemte gloser af. 

2) Jeg starter altid samtaler med franskmænd på fransk. Hvis det ikke går, bliver det på engelsk, men med tiden er det færre og færre samtaler der ender sådan. 

3) Jeg har et job, hvor hverken kunder eller kollegaer taler engelsk. Det tvinger mig til hele tiden at tale på fransk. Indtil videre har jeg lært mig selv de fraser, der ofte skal bruges. Bonjour Madame, ønsker De en pose til deres varer? Derudover er jeg hele tiden i højere grad i stand til at svare på de spørgsmål, som stilles, som jeg ikke har mulighed for at forberede mig på. Hvordan i alverden skulle jeg vide at chandeuse på dansk er et sigte? Men når jeg beder dem om at forklare mig, hvad de taler om, så forstår jeg det (næsten). 

4) Endeligt har jeg min franske ven Nathan, som er sød til at lære fra sig. Og til mig held har en del tålmodighed.

Men senest har jeg fundet en ny metode. Der ligger en boghandel på Boulevard Bonne Nouvelle, som jeg før er gået forbi og har snuset lidt til. Forleden tog jeg mig tid til at kigge de gamle genbrugsbøger igennem, som fint var sorteret efter kategori til meget overkommelige priser. Jeg fandt alt fra gossip girl-striben til atlas og leksikon, alt sammen på fransk, og priserne varierede fra 20 cent til 2,5 euro. Efter en halv time betalte jeg for mine 3 bøger - ef af hvilke var sjovt nok H.C. Andersens klassiker 'Den Grimme Ælling' - og begav mig hjemad. De lange transporttimer til og fra arbejde bruger jeg nu på at oversætte dem. Selvsagt med stor hjælp fra min ordbog. Jeg skal nok sige til, når jeg er færdig. Giv mig lige et par år!

Det fine udvalg af gamle bøger

H.C. klassikeren 'Den Grimme Ælling'