sans plan: :-)

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal kalde det her opslag, fordi der ikke som sådan er en rød trød. I stedet får i en oversigt over de foregående dage. Hvad jeg har lavet, og hvad der er gået igennem mit hoved.

Det giver vel sig selv, at det ikke bare er en dans på lutter lagkage, det her med at lære et nyt sprog. Forleden dag på arbejdet var der enormt travlt, og jeg var for første gang sat til at arbejde på lageret. Dem som kender til Søstrene Grene ved, at de har et uoverkommeligt sortiment af dimsedutter og tingelinger. Samtidig var alle 5 ansatte på arbejde, og de hyggede sig (selvfølgelig mens de arbejdede) med samtaler og jokes på fransk, mens jeg intet forstod. Det var min første lidt mutte arbejdsdag. Jeg forventer ikke (snarere tværtimod) at mine kollegaer konstant skal tage hensyn til, at jeg ikke taler sproget, men jeg følte mig alligevel frustreret over ikke at kunne forstå, hvad de sagde. Jeg er normalt et menneske, der deler alle mine tanker, så snart jeg har dem – heraf denne blog – og jeg syntes det er svært, at jeg ikke sådan umiddelbart kan fortælle sjove historier eller anekdoter om ting jeg oplever. Det er selvfølgelig med til at motivere mig til at lære sproget, men samtidig kan jeg også mærke utålmodighed fra både (nogle af) mine kollegaer og selvsagt fra undertegnede, når ordene bare ikke falder, som de skal. På den anden side, hvad kan man forvente. Jeg håber og venter på, at mit franske pludselig tager fart. Heldigvis har jeg siden da haft nogle dejlige arbejdsdage, og jeg føler mig hele tiden mere og mere sikker i det jeg gør. En gang imellem tænker jeg, ”hey, jeg har lige ført en samtale på flere minutter med en klient, som ikke ville have nogen ide om, at jeg ikke talte sproget flydende”. Kunderne ved jo ikke, at meget af det er hyppigt stillede spørgsmål og derfor indøvede svar fra min side. Men det er vel også en begyndelse.

Jeg har stadig mine søde au-pair-venner. Forleden havde jeg dem med på Paname igen, og senere på bar, hvor vi fik nogle drinks, inden vi takkede af for aftenen. Det er virkelig rart at have et veletableret netværk her, fordi selvom alt jeg har lavet en dag er at arbejde, så ved jeg, at jeg ikke er alene. Og så er det rart at kunne udveksle ideer og tips om gode områder. I går var jeg eksempelvis på en café, som min svenske veninde Mathilda havde anbefalet.

Nathan er tilbage i Paris efter en uge i Grækenland, og vi arbejder på at finde en dag, hvor vi kan ses.

Lige nu har jeg weekend, og i går var jeg som sagt på café, som hedder L’improbable. Min egentlige plan for dagen var egentlig at sight-see’e, men netop som jeg skulle til at begive mig ned på perronen, styrtede jeg halvvejs ned af den lange trappe. Topkarakterer fra samtlige dommere i frit fald. Efter mine mange tilskuere havde sikret sig, at jeg var okay, bestemte jeg mig for – efter at have mistet mit metro-mod for dagen – at blive i området. Jeg gik først tilbage til lejligheden og rensede sår og skræmmer (det blå mærke er der intet at gøre ved), og rengjorde så mine 14 m2. Og efter at jeg havde afleveret mit vasketøj, gik jeg en tur i Marais. Notre Dame, Îls de la Cité, Pont Neuf. Jeg fik også skypet lidt med min veninde Bella, som fortalte om strabadserne derhjemme, mens jeg kiggede i butikker. Aftenen brugte jeg i nyredt seng med film og guf. Det er jo weekend.

I dag har jeg startet min morgen på yndlingscaféen Institut de Bonté, og har nu planlagt byvandring og kultur-tur. Vi snakkes ved.