Kort opsummering af min seneste uge samt tanker herom

Det er nogle dage siden jeg har fået opdateret jer på, hvad jeg har brugt tiden på. Den såre simple årsag er at jeg har haft alt for travlt med at hygge mig. 

Jeg er fortsat super glad for mit job. Det tager selvfølgelig lang tid at tage frem og tilbage (to toge og en bus på 1 time og 20 minutter), men jeg formår at slå tiden ihjel ved hjælp af Spotify og Wordfeud. Sven-Aage62 giver mig gentagne gange bank. Mine kollegaer er super dejlige, og især butikschefen Marvina, har hjulpet mig godt i gang. Kunderne er søde og tålmodige, når jeg forsøger mig med talsystemet på fransk som – for de der ikke kender til det – er bizart. Derudover kan jeg virkelig mærke, at mit franske skrider fremad. Det kan godt betale sig, at finde et job, hvor ingen taler engelsk, og desuden have selvtillid og selvironi nok til at turde at begå og dumme sig på fransk. Selvom vi har sindssygt travlt, så er der god stemning - delvist skabt af den uhyggeligt præmature jule-musik, der afspilles på repeat – og mine kollegaer har indtil videre været gode til at få mig til, at føle mig tilpas. En af dem har allerede sagt ja til at bytte vagter med mig, i en hel særlig anledning. Særligt besøg.

Besøg hjemmefra. Inden jeg fik job og vagtplan, som krævede mig lørdage og søndage, bestilte min søster billetter til at besøge mig over en weekend i November. Skuffelsen var stor, da jeg fandt ud af, at jeg skulle arbejde alle dagene, men tilsvarende stor, da min kollega som sagt sagde ja til at bytte. Jeg har armene oppe i vejret af glæde, og har lagt hovedet i blød, for at finde på et sjovt program. Apropos besøg, så fik jeg i dag besked fra min veninde Alberte om, at hun nu har bestilt flybilletter, og ligeledes lægger vejen forbi i November, kort før min tredje veninde Marie gør. Hold da op, hvor er jeg heldig at have så mange veninder, der gider besøge mig! 

Over de seneste par dage har jeg vandret rundt i Paris og set meget til au-pair-pigerne. Danske Dalin, hollandske Lynn og tyske Clara. Vi har drukket kaffe, spist morgenmad, leget turister ved Sacre-Coeur, og så introducerede jeg dem i går for comedy-caféen Paname. Derudover har jeg snakket med franskmænd og –kvinder, som jeg ellers er rendt ind i undervejs. Jeg fortsætter ambitiøst med at opsøge nye relationer, og nyder de alsidige og små såvel som store betydningsfulde øjeblikke, jeg er så heldig at opleve. I dag tænkte jeg over, med tømmermænd i mente (det er jo weekend for mig nu), hvor heldig jeg er, at få lov til at leve i Paris. Jeg er dybt taknemmelig for den mulighed jeg har fået, og den chance jeg har taget idet jeg tog hertil, og ovenud lykkelig for, at alt har flasket sig så godt, som det har.

Dalin og mig i metroen

Turisteri ved Sacre Coeur

Min fine arbejdsplads

En af de mange gallerier, der er at finde i Marais

Comedy-aften med søde au-pairs

... Efterfulgt af drinks på min yndlings-bar

Morgenmad på yndlings-café

Passage du Pont ux Biches

Weekend på en hverdag og lejligheds-situation

Jeg har fået min vagtplan, og skal fremover arbejde fra torsdag-tirsdag. Det vil sige, at de seneste to dage har været lørdag og søndag for mig. Altså, det har lige været weekend i mit univers. Første dag sov jeg længe, træt efter gårdagens opstart, og bevægede mig først udenfor langt oppe af formiddagen for at mødes med min danske veninde Dalin. Vi spiste frokost på en katte-cafe (ja, det er, som det lyder en cafe med utroligt mange katte), og shoppede rundt i de nærtliggende butikker. Udenfor en af dem rendte vi ind i en mand, der går under navnet 'Haircowboy', som ikke anser sig selv som frisør, men skulptør. Ikke desto mindre klipper han hår, og har sit "atelier" på Rue de la Verrerie. Bogstaveligt talt. I hvert fald for nu. Han er født i Zimbawbe, har klippet hår på kendte i Hollywood og bor nu i Paris på ubestemt tid. Jeg har ikke indtrykket af, at meget er bestemt på forhånd. Men det var en super oplevelse, og jeg kan varmt anbefale ham. Fang ham, hvis du kan finde ham. Søg #haircowboy på instagram, og se hans "kunstværker". Senere købte jeg ind, lavede lækker middag og faldt i søvn til en film. 

I går spiste jeg morgenmad med Nathan, som i mellemtiden havde fået lavet en del stand-up. Det var super hyggeligt at se ham igen, og selvom han griner en del af mig, så hjælper han mig utroligt meget med mit franske, og retter mig, når jeg kalder en ske for en spade. Senere på dagen mødtes jeg med min fars veninde Azoura, som har en lejlighed her i Paris, som jeg måske skal leje. Jeg har ikke fået skrevet et seperat indlæg om det, men min lejlighedssituation pt. er som følgende: Lige nu bor jeg i samme lejlighed, som jeg boede i sidst, og har den frem til d. 22 november. Jeg ville gerne blive længere, men min søde udlejer skal selv bruge den herefter. Lige på nær at jeg stadig fantomhører min værelseskammerat aka. den mus, der vækkede mig for et par uger siden, er det den perfekte lejlighed. Udsigten bliver man jo ikke sådan lige træt af, og jeg elsker Marais-kvarteret, som er summer af liv dag og nat. Jeg er flittig cafégænger og på fornavn med de nærtliggende genbrugsforretninger. Det er også derfor, at jeg fra d. 22 november til d. 22 december har lejet en NY lejlighed, som ligger et stenkast derfra. Jeg ledte oprindeligt efter en lejlighed, som jeg kunne leje resten af tiden, men jeg forelskede mig i denne her - delvist fordi den var den billigste, jeg kunne finde. Hav i mente at man stadig skal fordoble prisen af en lejlighed i København. Det er godt, at jeg har sparet op! Desværre udlejer ejeren kun en måned af gangen. Det har dog vist sig at være en fordel, for det lader til, at jeg kan leje den lejlighed, som min fars veninde viste mig, til en billige pris. Jeg vil ikke sælge skindet før bjørnen er skudt, så for nu vil jeg blot sige, at regner med at flytte ind en del tættere på det høje tårn, jeg allerede nu har æren af at kunne se fra min franske altan. Mere om det senere.

Lige nu sidder jeg på café og drikker mig en kop kaffe, inden jeg skal på arbejde. Jeg møder først 12.30 i dag, så jeg har god tid til at læne mig tilbage, dufte de nybagte croissanter, og betragte de forbipasserende, smukke parisere, som på stereotyp vis haster igennem de små gader i gennemført tøj fra top til tå og med en cigaret i mundvigen. Jeg elsker at være her.

Katte-caféen på Rue Michel le Comte

Dalin og en af de mange katte

En af de mange genbrugsforretninger i Marais

Flere genbrugsforretninger

Caféen, hvor jeg spiste morgenmad med Nathan

Min første franske arbejdsdag

Det gik så godt. Langt over forventning. Det krævede en metro, en RER, en bus og en kæmpe omvej til fods, men efter 1,5 time ankom jeg til Aéroville, hvor mit nye job ligger. Næste gang er jeg formegentlig i stand til at skære 20 minutter af. Det er altså heller ikke til at finde ud af det metrosystem. 

Jeg kom selvfølgelig i absurd god tid. 2 timer er ikke så lidt, men jeg kan ikke lide at komme for sent. Desuden havde jeg planlagt at spise morgenmad i det store center, som Aéroville er. Det skal nok blive farligt at arbejde i et storcenter med flere hundrede butikker. Hvilken løn? Ikke desto mindre satte jeg mig med en 'kaf og en croissant, og hyggede frem til mødetid.

Jeg blev taget imod af min overordnede chef, Catalina, som er den danske kvinde, der ansatte mig. Hun introducerede mig for Marvina, som er butikschef og 2 andre piger med samme stilling som mig. Jævnaldrende og begge relativt nye. Det er meget rart, at have nogle ligesom en selv. Til gengæld taler kun den ene lidt engelsk. Den anden overhovedet ikke. Men det har indtil videre ikke været et problem, og jeg føler allerede, at jeg er kommet godt ind i det franske. En kunde gav mig oven i købet ros for min udtale. Jaja, jeg siger det bare!

I dag har jeg først og fremmest set butikken og så har jeg stået ved kassen. Enhver der kender bare en lille smule til det franske talsystem ved, hvor svært det er at sige tallene fra 69 og op. Det er umuligt! Kunderne har heldigvis været søde og har smilet, når jeg har sagt helt fjollede lyde, som jeg troede gav mening. Og da vi gjorde kassen op sidst på dagen stemte den fuldstændig. Nogle er gange er det okay at klappe sig selv på skulderen, og det gør jeg i dag. Jeg har fri de næste to dage, men jeg glæder mig meget til at komme tilbage fredag!

Hovedindgangen til shoppingcenteret Aéroville

"Hjem"-komst

Så er jeg tilbage i Paris. Veludhvilet efter en uges familieferie på Korsika med afslapning, kortspil (og tæsk i samme), smukke strande og varme. Da jeg kom hjem til Danmark for en 10 dages tid siden, blev jeg modtaget med åbne arme og en masse knus af venner og familie. Ligeledes tog jeg endnu engang (midlertidigt) afsked med mine nærmeste i går. Formiddagskaffe og hjemmebag hos bedsteforældre, frokost hos far og hans kæreste, middag med mor og søster og et glas vin med mine søde veninder som afslutning på dagen. Alt i alt har det været en dejlig uge, og jeg er blevet mindet om, hvor mange dejlige mennesker jeg har rundt omkring mig derhjemme. 

Det gør også, at jeg denne gang har endnu flere sommerfugle i maven ved tanken om at der er mere end 3 måneder til, at jeg skal se dem igen. Jeg tror desuden at tanken om, at jeg har en forpligtelse at rejste ned til - og her henviser jeg til mit nye job, som jeg skal starte på i morgen - og at jeg derfor ikke lige sådan kan vende om, gør det hele dét mere overvældende. Folk har fortalt mig, at de syntes at det er sejt, at jeg tør at rejse til Paris alene, men jeg har hele tiden taget det som et selvfølge, måske netop fordi jeg ikke har mærket samme følelse, som jeg sidder med nu; At jeg virkelig flyver fra reden, og ikke bare sådan lige kan få en krammer af mor, når den behøves. Ganske vist har jeg været i Asien i 3 måneder med min veninde i foråret, men for det første var vi to afsted, og vi skulle jo på eventyr og opleve en ufatteligt masse ting. På samme måde var der en altoverskyggende spændning og forventning, da jeg tog til Paris for nu godt og vel en måneds tid siden. Nu kender jeg byen, og denne gang er jeg bevidst om, at jeg skal være væk, bare for at være det. Derfor var det også med en lille tåre i øjenkrogen, at jeg i morges vinkede farvel til mor og søster, der eskorterede mig til Hellerup station i morges, hvorfra jeg begav mig mod Kastrup Lufthavn, og videre til Charles de Gaulles Lufthavn. Nu sidder jeg i samme lejlighed, som jeg boede i de første 3 uger (min søde udlejer har nemlig været sød at leje mig den endnu en måned), og jeg føler mig næsten hjemme. Jeg har faktisk savnet lejligheden. Turen hertil gik som smurt på trods af asen og masen med en pinligt tung kuffert. Efter den var bakset på plads i lejligheden gik jeg ned i supermarkedet, hvor to danskere uden at vide at jeg ikke "hørte til", eller at jeg talte sammen sprog som dem, havde intim snak om personlig hygiejne (jeg skal ikke gå mere i detaljer), hvilket allerede på førstedagen har fået mig til at føle mig lidt lokal. Det er skønt at være tilbage! Efter de mest essentielle nødvendigheder var handlet - dvs. Neskaffe og tandpasta - gik jeg tilbage til lejligheden, lavede en lækker middag, og går nu i seng, spændt på dagen i morgen. Jeg lover at skrive om hvordan min første arbejdsdag er gået. Og i øvrigt opdatere jer løbende over de næste 3 måneder. 

À bientôt

I dag er min sidste dag i Paris. Heldigvis kun i første omgang! Jeg tager lige en uges familieferie på Korsika, og så et smut over København for at hilse på venner og veninder, inden jeg vender tilbage til Paris d. 19 oktober. Det betyder, at jeg ikke vil opdatere her frem til da. Hej så længe!

Sådan ser det ud, når jeg pakker

Juleassistance i dansk ånd

Og her kommer den så. Den spændende nyhed, jeg omtalte i forrige indslag.

Dem som har fulgt med fra start vil huske, forudsat at de har en god hukommelse, at jeg som noget af det første mødtes med min danske veninde Nanna, som var i Paris sidste år, til en snak om hvordan hun bar sig ad. Hun introducerede mig allerede da for Facebook-gruppen Padam-Padam (opkaldt efter en Edith Piaf-sang), som er et lille forum for danskere i Paris. For kort tid siden var der et jobopslag lavet af den danske kæde Søstrene Grene, som søgte juleassistance til deres butik i Aéroville. Jeg skrev til ejeren, som viste sig selv at tale dansk, og kort efter havde jeg et jobinterview over Skype. Det er en uges tid siden. For to dage siden skrev jeg under på kontrakten.

Jeg skal stå ved kassen, sørge for at der fyldt op på hylderne, og at butikken fremstår præsentabel. Det vil sige at jeg får lov til både at trække på min erfaring som receptionist og ekspedient, og jeg får lov til at gøre brug af mine evner og interesse for præsentation. Det er med andre ord lige mig. Endnu mere perfekt er det, at de søger en medarbejder i et tidsrum, der ikke kunne være mere optimalt for mig! Jeg kommer tilbage til Paris fra d. 19 oktober (glem ej, at jeg på fredag smutter fra Paris en 10-dages tid) og bliver her frem til d. 23 januar. Butikken søger assistance fra d. 20 oktober til d. 6 januar. Jeg kalder det god timing! Den eneste ulempe er, at arbejdspladsen som sagt ligger i Aéroville, lige ved siden Charles de Gaulle lufthavn, og at transport til og fra arbejde kommer til at tage en time hver vej. To metro-linjer og en bus. Til gengæld er det mødetider fra 11-19, så jeg får både morgenen og aftenen. Det kunne ikke være mere perfekt. Og så er det bare enormt betryggende, at have en arbejdsgiver, som kender den danske mentalitet i forhold til den franske arbejdsrelation, jeg har hørt skrækhistorier om. Og så taler hun dansk. Det er også virkelig rart. 

Helt tilfældigt åbnede Søstrene Grene en ny butik ved Grand Arche ved La Defense i går, og jeg var med til VIP-indvielsen. Her fik jeg hilst på en masse af mine kommede kollegaer og andre søde ansatte fra kædens andre butikker. Det var sjovt at gå rundt i den så velkendte labyrint med den ikoniske klassiske musik og en duft, der var præcis, som jeg huskede den fra derhjemme. Jeg følte næsten at jeg var 10 år igen, og var blevet sluppet løs i Søstrene Grenes forretning i Lyngby Storcenter. Et minde der står meget tydeligt for mig. Efter at have sludret med søde mennesker - heriblandt Søstrenes Grenes CEO - og havde mættet mig i udsøgte laksefingermadder, hapset en lækker, fransk macaron (eller 4), og ellers havde slukket tørsten i champagne, begav jeg mig hjemad. Jeg smilede hele vejen. Jeg glæder mig SÅ meget til at starte! 

Min kontrakt

Et typisk udvalg af Søstrene Grenes sortiment

Live klassisk musik ved åbningen af den nye
butik ved La Defense

Massere glade gæster til åbningen

Mutte tanker og initiativ

I går følte jeg mig for første gang siden min ankomst lidt mut. Jeg troede det ville hjælpe at tale lidt med min far, men hjem føltes kun endnu længere væk efter vores samtale om vind og vejr. Hyggeligt var det dog! Jeg havde ellers haft en dejlig morgen, som jeg havde brugt på først at slentre rundt med halvvåde sokker i regnvejr i de små, krogede gader, og bagefter varmet mig med en kop kaffe på en af Paris' hyggeligste caféer. Men som jeg sad der, nedsunket i den bløde sofa, og havde svært ved at koncentrere om min bogs indhold, blev jeg trykket ved tanken om, at jeg ikke havde nogen, at dele dagen med. En følelse jeg frem til nu har undgået. Har jeg følt mig alene? Ja. Men ikke ensom. Desuden kan jeg godt lide mit eget selskab. Jeg besluttede mig for at gøre noget ved det, og jeg sendte en SMS til Ari, som jeg forleden blev introduceret for via en af de mange au pairs. Med intet at miste spurgte jeg, om hun havde lyst til at slå hovederne sammen i løbet af dagen. Figurativt ment, selvfølgelig. Og yes sir, vi aftalte at mødes til et glas vin efter hun fik fri. 

Men eftersom hun først var færdig på arbejde sent, havde jeg et par timer at slå ihjel alene. Så gik det op for mig, at det var åndssvagt at tænke sådan, når man befinder sig i en af de mest spændende, europæiske storbyer. Jeg tog mig sammen, og skiftede ud af mine ellers meget behagelige joggingbukser - som jeg havde iført mig sekundet jeg kom hjem til lejligheden - og trak i noget langt mere stramtsiddende, men samtidig mere passende til en aften ude. Jeg huskede nemlig, at der hver tirsdag er stand-up på Paname Art Café, hvor jeg først mødte Nathan, som jeg faktisk skal drikke kaffe med i dag. Som sagt kan jeg godt lide mig eget selskab, og har ingen problem er med at gå ud alene, så jeg slog mig ned med en Carlsberg (jeg var trods alt fortsat lidt hjem-syg), og brugte den næste time på at grine af fjollede franskmænd, der med tykke accenter og u-udtalte h'er kæmpede for at få os til at grine.

Da showet var færdigt, og jeg begyndte at bevæge mig mod baren, hvor jeg skulle møde Ari, opfangede min indre radio pludselig en fremmed sekvens, og som en anden jagthund, der hører lyden af et byttedyr nærme sig, tunede mine ører sig selektivt ind på samtalen bag mig. Som foregik på dansk! Det overrasker vel ingen, der kender mig eller som har læst med fra starten, at jeg med det same introducerede mig for de to jævnaldrende piger. De studerede begge i København, var her på udvekslingsår, og var denne aften ude med en gruppe venner. De inviterede mig med videre, men jeg havde jo en anden aftale, så vi udvekslede information, og sagde bonne soirée. Senere havde jeg en sindssygt hyggelig aften med Arie. Det er altså utroligt, hvor livlig Paris er sammenholdt med København på en tirsdag! Lektien denne gang er, at hvis man føler sig lidt Palle-alene-i-verden, er det nemt at gøre noget ved det. Det handler bare om initiativ.

Senere i dag vender jeg tilbage med et spændende indslag. Hej så længe. 

De søde stand-uppere fra Paname

Kulturel søndag

I dag har været en kulturel dag. Da jeg vågnede i morges, gik det op for mig, at i dag har været første dag, hvor jeg ikke har haft noget planlagt overhovedet. Alle andre dage har jeg haft skole, kaffe eller komik på tapetet. Jeg lavede satte vand over i en gryde (for elkedel findes der ikke noget af), lavede mig en kop kaffe, og kravlede ned under den varme dyne igen, placerede min bærbar foran mig, og indledte således jagten på dagens program. Jeg besluttede mig hurtigt for, at jeg ville udforske Paris’ kulturelle side, som jeg ellers ikke har dyrket så meget. Endnu. Efter en hurtig google-søgning og et par klik rundt på diverse blogs, og så var målet sat: Musée d’Art Moderne de la Ville de Paris.

Jeg forlod min lille rede, hoppede i noget tøj og begav mig mod metroen. Efter et enkelt skift ankom jeg ved Alma Marceau, og blev, da jeg slentrede op af trapperne, mødt af det blødeste efterårslys, og besluttede mig for at snuppe lidt morgenmad på en fortovscafé. Efter en nybagt croissant (min første i Paris) og en kop kaffe i solen, satte jeg kurs mod muséet. Jeg havde forventet det værste, eftersom udstillingen netop åbnede i går, men jeg stod kun i kø i 5 minutter, før en flinke museumsansat bød mig velkommen. Udstillingen går under navnet, ’Andy Warhol Unlimited’, og indeholder en samling af pop-art-faderens kendte og ukendte værker. Heriblandt hans 32 ikoniske malerier af Campbell’s Soup Cans og Shadows, der på trods af at det består af 102 lærreder, skal anses som værende et enkelt værk. Derudover et bredt udvalg af den alsidige kunsters værker i form af installationskunst, malerier, collager, 16mm videoer mv. Jeg kan godt lide museer, og jeg har intet imod at besøge dem alene, derfor hyggede jeg mig gevaldigt i ca. 2 timer, før jeg takkede af.

Jeg gik lidt rundt i området i det dejlige vejr, og faldt pludselig over nogle flotte billeder, der viste sig at være en udstilling, der går under navnet ’Photoquai’, som udstillede 40 forskellige fotografers udvalgte værker. Her fik jeg ligeledes lang tid til at gå med at beundre de dybt, rørende billeder af indonesiske gadebørn såvel som poppede, satiriske billeder af transseksuelle.

Da maven begyndte at knurre, tog jeg tilbage til lejligheden og spiste lidt frokost. Da sulten var stillet gik jeg en tur Marais – et område jeg aldrig bliver træt af - og har nu slået mig ned på en cafe, hvor jeg hviler fusserne. Jeg ved ikke, hvad det er med museer, men man for altid så pokkers ondt i fødderne. Det er måske kun mig? I aften planlægger jeg at se ’Ratatouille’  og spise is. Når man bor alene, må man gøre hvad man vil. Dejlig søndag til jer!

Musée d’Art Moderne de la Ville de Paris: 11, avenue du Président-Wilson, 75016 / Entré: 12 euro, 9 euro for unge mellem 20-26. Gratis entre for folk under 18 / Åbent: tirsdag-søndag 10-18 / Læs mere her.

Læs mere om Photoquai her.

Indgangspartiet til udstillingen

6 ud af Warhols' 32 ikoniske dåser 

Mig foran 'Shadows'. Her ses kun en brøkdel af værket

Eksempler på de 16mm film, Warhold tog af samtidens kendte

Folk beundrer værker af kunsteren Joana Choumali ved Photoquai 

Photoquai

Nuit Blanche

Hvert år i Paris er der det, som hedder Nuit Blanche. Til mine ikke-fransklæsende læsere kan jeg fortælle, at det oversat betyder ’Hvid nat’. Nuit Blanche er en kulturel begivenhed, som har fundet sted siden 2002, og som kan sidestilles med det vi i København kalder ’Kulturnat’. I hele Paris holder seværdigheder, museer, butikker og barer åbent hele natten. 

Jeg var også en del af denne nat. I går holdt jeg lørdag for mig selv i min lille lejlighed ved at blive i sengen med en film og Skype med Danmark. Og så fik jeg klaret en del praktiske ting heriblandt at tale med min bank. Jeg fik vist aldrig fortalt, at det alligevel viste sig, at der var blevet trukket 2000 dkk fra min konto fra Indonesien! Danske Bank har til gengæld været så utroligt gode og hjælpsomme, og allerede dagen efter jeg rapporterede det, fik jeg beløbet erstattet. Men tilbage til pointen; Nuit Blanche. Efter at have hygget hele dagen mødtes jeg med alle de mange au-pairs, som jeg forrige weekend var ude med, og sammen tog vi ind til centrum. Vi startede ud med at besøge Notre Dame, og selvom jeg kommer fra en kulturel familie og i min tid har set overvældende mange katolske kirker, så tror jeg, at det var første gang, jeg besøgte en om natten. Det var en ret speciel oplevelse. Bagefter vandrede vi rundt i byen, og mistede nær hinanden i menneskemyldret på den enorme plads foran Hôtel de Ville. Herefter tog de fleste hjem, men jeg tog videre med en amerikansk pige, som jeg netop havde mødt den aften via au-pairs-pigerne (jeg beklager det upersonlige gruppenavn, men jeg kan ikke finde på en bedre fællesbetegnelse), og mødte nogle af hendes franske venner. Kl. halv to begav jeg mig udmattet hjemad. Glad over at have deltaget i et højdepunkterne i den parisiske kalender.

Mig og hollandske Lynn foran Notre Dame

Kirkens vestfacade. Opført 1161-1345

Kaffe med min nye ven

Kan I huske ham fyren, jeg mødte for en uges tid siden, som inviterede mig med til et stand-up-show? I hvert fald har vi siden da skrevet lidt sammen, og i torsdags drak vi kaffe på en café ved Champs-Élysées. Vi talte fransk i 2 timer, og jeg selvom man kan lære meget af bøger og tavleundervisning, så har jeg altid haft nemmere ved learn-by-doing-konceptet. Vi har aftalt at ses i løbet af næste uge også. Han hedder forresten Nathan og er 17 år. 

Nathan der fotograferer mig, mens jeg fotograferer ham

2 uger på en sprogskole

Som jeg tidligere har nævnt, og har jeg gået på et sprogkursus her i Paris. I går var sidste dag af et 2-ugers intensivt kursus. Der var flere grunde til, at jeg meldte mig til.

Først og fremmest var en det en del af min Pariser-plan, at jeg ville lære fransk. Og så skulle man da have en ubehageligt lav IQ, hvis det ikke skulle falde en ind, at man kunne gå i skole. Jeg lavede en del research på nettet hjemmefra, for at finde og sammenligne skoler. Tilfælles havde de alle, at de var stjerne dyre! Jeg faldt selvfølgelig også over nogle billige nogle, men de fleste af disse så enormt uautoriserede ud, og kald mig bare tosset, men jeg var ikke helt tryg ved at klikke "click here 2 pae". Alors, jeg fandt til sidst en skole, France Langue, der har institutioner over hele Paris, som jeg syntes så tjekket ud. Jeg skrev en mail til kontoret, og fik kort efter tilsendt en online test, jeg skulle tage, for at de kunne bedømme mit niveau. Mail-korrespondancen fortsatte og efter utallige spørgsmål fra min side og tålmodige svar fra dem, tilmeldte jeg mig deres 14-17.15-hold mandag til fredag til en samlet pris af 460€. Selvom det er mange penge, så vil jeg argumentere for, at det kun er en investering i mit ophold (og mit CV). Jeg kan varmt anbefale skolen. Læs mere om France Langue her. Jeg gik på deres skole ved Opéra. 

En anden årsag til at jeg valgte at finde en sprogskole var, at jeg tænke, at det ville være godt for mig at have noget at tage mig til. Noget at stå op til, da jeg ellers kunne forestille mig, at jeg ville vågne hver morgen, overvældet af de mange muligheder og turistattraktioner, som Paris udbyder, men uden ide om hvor, jeg skulle starte. Ved at have planlagt noget fast at tage mig til, havde jeg sat et sikkerhedsnet op i tilfælde af, at jeg skulle begynde at falde ned i en bunke af "hvad laver jeg her?" og "burde jeg bare tage hjem igen?". Eftersom timerne lå om eftermiddagen, havde jeg rigeligt med tid til at undersøge hvor i Paris, man kunne købe de lækreste morgenmads-croissanter og lege turist, og tid efter skole til at inspicere udvalget af byens lækre restauranter og barer. På den måde er dagene hernede gået ufatteligt hurtigt. 

Et sidste argument var, at jeg ville tyvstarte lidt på et social-liv. Jeg tænkte, at jeg ved at gå i en klasse ville møde nogle mennesker, som jeg forhåbentligt kunne få etableret et venskab med. Jeg mener, jeg vidste at jeg i hvert fald ville have en ting til fælles med dem; at ville lære fransk. Det viste sig, at jeg fik ret. Indrømmet, første uge var der ikke mange, jeg havde noget tilfælles med, men i mandags startede der 2 sweiziske fyre og en tysk pige på min alder. Dem har jeg i løbet af den seneste uge talt meget med, og i går aftes var vi ude og drikke nogle øl efter skole, og pludselig var klokken nat, og så begav jeg mig hjemad. På mandag skal jeg mødes med dem igen.

Alt i alt har jeg været utrolig glad for, at jeg valgte at gå i sprogskole, og alle de forestillinger og håb jeg havde - listet ovenfor - er blevet realiseret. Jeg har lært fransk (selvom passé composé stadig ikke sidder i skabet), jeg har haft noget af tage mig til, og jeg har fået nogle søde venner. Jeg kan kun anbefale alle, der har nogenlunde samme ambitioner som mig, at starte på en sprogskole.

Et udvalg af dagens lektier

Endnu en juhu-oplevelse

Jeg har lige haft en kæmpe juhu-oplevelse! Jeg sidder lige nu på min yndlingscafé lige ved Canal Saint-Martin, som jeg flittigt har besøgt over de seneste 10 dage (i dag er jeg officielt mere en halvvejs gennem mit første ophold i Paris!). De har en vidunderlig morgenmadsbuffet. Den er beskeden men super af kvalitet, og så er her super hyggeligt. Jeg laver en liste senere, over mine yndlingssteder at spise, gå ud osv.

I hvert fald havde jeg sat mig for, at bruge morgenen på at finde en lejlighed til, når jeg vender tilbage. Jeg er super glad for at bo i den lejlighed, jeg er i nu (minus mus), men jeg kan desværre ikke leje den igen. Der er andre, der har været hurtigere end mig. ØV! I hvert fald sad jeg med mit metro- og pariserkort, min kalender og min computer. Efter en kop kaffe og et kæmpe glas (friskpresset) juice, måtte jeg undskylde mig selv til det lille hus, og spurgte en kvinde, om hun ikke ville holde øje med mine ting. Da jeg kom tilbage faldt jeg i snak med hende – igen på fransk og jeg fik sågar komplimenter for udtale! – og hun tog en pause fra det arbejde, hun sad midt i, for at tale med mig. Hun fortalte, at hun ejer et 5-år gammelt reklame- og kommunikationsbureau, og på min anmodning viste hun mig deres hjemmeside samt nogle dokumentarer, firmaet har lavet. Jeg fik nævnt, at jeg skal studere kommunikation og tilbød hende gratis hjælp, såfremt hun manglede det. For mig er det jo bare erfaring. Jeg sagde, at det bare var et tilbud, men det endte alligevel i en kort (job)samtale om tidligere erfaring osv., og hun fik min e-mail. Jeg gør mig ingen forventninger, men det var fedt at opleve, at jeg er i stand til at håndtere sådan nogle sværere samtaler. Og efter at jeg havde fortalt hende, at jeg lige nu går på franskkursus (mere om det senere for resten!), hjalp hun med at rette min grammatik, mens vi talte. Og selvom det ikke bliver til noget, så har jeg da fået talt lidt fransk!

Solen skinner og efter skole i dag skal jeg mødes med min franske, komiker-ven Nathan fra forleden. Det bliver spændende. Jeg har det så dejligt her. 

Bonne journée.

Mit stambord på min stamcafé, L'Insitut de Bonté.

Fint udsyn til Canal Saint-Martin.