Min første franske arbejdsdag

Det gik så godt. Langt over forventning. Det krævede en metro, en RER, en bus og en kæmpe omvej til fods, men efter 1,5 time ankom jeg til Aéroville, hvor mit nye job ligger. Næste gang er jeg formegentlig i stand til at skære 20 minutter af. Det er altså heller ikke til at finde ud af det metrosystem. 

Jeg kom selvfølgelig i absurd god tid. 2 timer er ikke så lidt, men jeg kan ikke lide at komme for sent. Desuden havde jeg planlagt at spise morgenmad i det store center, som Aéroville er. Det skal nok blive farligt at arbejde i et storcenter med flere hundrede butikker. Hvilken løn? Ikke desto mindre satte jeg mig med en 'kaf og en croissant, og hyggede frem til mødetid.

Jeg blev taget imod af min overordnede chef, Catalina, som er den danske kvinde, der ansatte mig. Hun introducerede mig for Marvina, som er butikschef og 2 andre piger med samme stilling som mig. Jævnaldrende og begge relativt nye. Det er meget rart, at have nogle ligesom en selv. Til gengæld taler kun den ene lidt engelsk. Den anden overhovedet ikke. Men det har indtil videre ikke været et problem, og jeg føler allerede, at jeg er kommet godt ind i det franske. En kunde gav mig oven i købet ros for min udtale. Jaja, jeg siger det bare!

I dag har jeg først og fremmest set butikken og så har jeg stået ved kassen. Enhver der kender bare en lille smule til det franske talsystem ved, hvor svært det er at sige tallene fra 69 og op. Det er umuligt! Kunderne har heldigvis været søde og har smilet, når jeg har sagt helt fjollede lyde, som jeg troede gav mening. Og da vi gjorde kassen op sidst på dagen stemte den fuldstændig. Nogle er gange er det okay at klappe sig selv på skulderen, og det gør jeg i dag. Jeg har fri de næste to dage, men jeg glæder mig meget til at komme tilbage fredag!

Hovedindgangen til shoppingcenteret Aéroville