Jeg har lige haft en kæmpe juhu-oplevelse! Jeg sidder lige
nu på min yndlingscafé lige ved Canal Saint-Martin, som jeg flittigt har besøgt
over de seneste 10 dage (i dag er jeg officielt mere en halvvejs gennem mit
første ophold i Paris!). De har en vidunderlig morgenmadsbuffet. Den er
beskeden men super af kvalitet, og så er her super hyggeligt. Jeg laver en
liste senere, over mine yndlingssteder at spise, gå ud osv.
I hvert fald havde jeg sat mig for, at bruge morgenen på at finde en lejlighed til, når jeg vender tilbage. Jeg er super glad for at bo i den lejlighed, jeg er i nu (minus mus), men jeg kan desværre ikke leje den igen. Der er andre, der har været hurtigere end mig. ØV! I hvert fald sad jeg med mit metro- og pariserkort, min kalender og min computer. Efter en kop kaffe og et kæmpe glas (friskpresset) juice, måtte jeg undskylde mig selv til det lille hus, og spurgte en kvinde, om hun ikke ville holde øje med mine ting. Da jeg kom tilbage faldt jeg i snak med hende – igen på fransk og jeg fik sågar komplimenter for udtale! – og hun tog en pause fra det arbejde, hun sad midt i, for at tale med mig. Hun fortalte, at hun ejer et 5-år gammelt reklame- og kommunikationsbureau, og på min anmodning viste hun mig deres hjemmeside samt nogle dokumentarer, firmaet har lavet. Jeg fik nævnt, at jeg skal studere kommunikation og tilbød hende gratis hjælp, såfremt hun manglede det. For mig er det jo bare erfaring. Jeg sagde, at det bare var et tilbud, men det endte alligevel i en kort (job)samtale om tidligere erfaring osv., og hun fik min e-mail. Jeg gør mig ingen forventninger, men det var fedt at opleve, at jeg er i stand til at håndtere sådan nogle sværere samtaler. Og efter at jeg havde fortalt hende, at jeg lige nu går på franskkursus (mere om det senere for resten!), hjalp hun med at rette min grammatik, mens vi talte. Og selvom det ikke bliver til noget, så har jeg da fået talt lidt fransk!
I hvert fald havde jeg sat mig for, at bruge morgenen på at finde en lejlighed til, når jeg vender tilbage. Jeg er super glad for at bo i den lejlighed, jeg er i nu (minus mus), men jeg kan desværre ikke leje den igen. Der er andre, der har været hurtigere end mig. ØV! I hvert fald sad jeg med mit metro- og pariserkort, min kalender og min computer. Efter en kop kaffe og et kæmpe glas (friskpresset) juice, måtte jeg undskylde mig selv til det lille hus, og spurgte en kvinde, om hun ikke ville holde øje med mine ting. Da jeg kom tilbage faldt jeg i snak med hende – igen på fransk og jeg fik sågar komplimenter for udtale! – og hun tog en pause fra det arbejde, hun sad midt i, for at tale med mig. Hun fortalte, at hun ejer et 5-år gammelt reklame- og kommunikationsbureau, og på min anmodning viste hun mig deres hjemmeside samt nogle dokumentarer, firmaet har lavet. Jeg fik nævnt, at jeg skal studere kommunikation og tilbød hende gratis hjælp, såfremt hun manglede det. For mig er det jo bare erfaring. Jeg sagde, at det bare var et tilbud, men det endte alligevel i en kort (job)samtale om tidligere erfaring osv., og hun fik min e-mail. Jeg gør mig ingen forventninger, men det var fedt at opleve, at jeg er i stand til at håndtere sådan nogle sværere samtaler. Og efter at jeg havde fortalt hende, at jeg lige nu går på franskkursus (mere om det senere for resten!), hjalp hun med at rette min grammatik, mens vi talte. Og selvom det ikke bliver til noget, så har jeg da fået talt lidt fransk!
Solen skinner og efter skole i dag skal jeg mødes med min franske, komiker-ven
Nathan fra forleden. Det bliver spændende. Jeg har det så dejligt her.
Bonne journée.
Mit stambord på min stamcafé, L'Insitut de Bonté.
Fint udsyn til Canal Saint-Martin.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar