I dag har været en kulturel dag. Da jeg vågnede i morges,
gik det op for mig, at i dag har været første dag, hvor jeg ikke har haft noget
planlagt overhovedet. Alle andre dage har jeg haft skole, kaffe eller komik på
tapetet. Jeg lavede satte vand over i en gryde (for elkedel findes der ikke
noget af), lavede mig en kop kaffe, og kravlede ned under den varme dyne igen, placerede min bærbar foran mig, og indledte således jagten på dagens
program. Jeg besluttede mig hurtigt for, at jeg ville udforske Paris’
kulturelle side, som jeg ellers ikke har dyrket så meget. Endnu. Efter en
hurtig google-søgning og et par klik rundt på diverse blogs, og så var målet
sat: Musée d’Art Moderne de la Ville de Paris.
Jeg forlod min lille rede, hoppede i noget tøj og begav mig
mod metroen. Efter et enkelt skift ankom jeg ved Alma Marceau, og blev, da jeg
slentrede op af trapperne, mødt af det blødeste efterårslys, og besluttede mig
for at snuppe lidt morgenmad på en fortovscafé. Efter en nybagt croissant (min
første i Paris) og en kop kaffe i solen, satte jeg kurs mod muséet. Jeg havde
forventet det værste, eftersom udstillingen netop åbnede i går, men jeg stod
kun i kø i 5 minutter, før en flinke museumsansat bød mig velkommen.
Udstillingen går under navnet, ’Andy Warhol Unlimited’, og indeholder en
samling af pop-art-faderens kendte og ukendte værker. Heriblandt hans 32
ikoniske malerier af Campbell’s Soup Cans og Shadows, der på trods af at det
består af 102 lærreder, skal anses som værende et enkelt værk. Derudover et bredt
udvalg af den alsidige kunsters værker i form af installationskunst, malerier,
collager, 16mm videoer mv. Jeg kan godt lide museer, og jeg har intet imod at
besøge dem alene, derfor hyggede jeg mig gevaldigt i ca. 2 timer, før jeg
takkede af.
Jeg gik lidt rundt i området i det dejlige vejr, og faldt
pludselig over nogle flotte billeder, der viste sig at være en udstilling, der
går under navnet ’Photoquai’, som udstillede 40 forskellige fotografers
udvalgte værker. Her fik jeg ligeledes lang tid til at gå med at beundre de
dybt, rørende billeder af indonesiske gadebørn såvel som poppede, satiriske
billeder af transseksuelle.
Da maven begyndte at knurre, tog jeg tilbage til lejligheden
og spiste lidt frokost. Da sulten var stillet gik jeg en tur Marais – et område jeg
aldrig bliver træt af - og har nu slået mig ned på en cafe, hvor jeg hviler
fusserne. Jeg ved ikke, hvad det er med museer, men man for altid så pokkers
ondt i fødderne. Det er måske kun mig? I aften planlægger jeg at se
’Ratatouille’ og spise is. Når man
bor alene, må man gøre hvad man vil. Dejlig søndag til jer!
Musée d’Art Moderne de
la Ville de Paris: 11, avenue du Président-Wilson, 75016 / Entré: 12 euro, 9
euro for unge mellem 20-26. Gratis entre for folk under 18 / Åbent:
tirsdag-søndag 10-18 / Læs mere her.
Læs mere om Photoquai
her.
Indgangspartiet til udstillingen
6 ud af Warhols' 32 ikoniske dåser
Mig foran 'Shadows'. Her ses kun en brøkdel af værket
Eksempler på de 16mm film, Warhold tog af samtidens kendte
Folk beundrer værker af kunsteren Joana Choumali ved Photoquai
Photoquai
Ingen kommentarer:
Send en kommentar