"Hjem"-komst

Så er jeg tilbage i Paris. Veludhvilet efter en uges familieferie på Korsika med afslapning, kortspil (og tæsk i samme), smukke strande og varme. Da jeg kom hjem til Danmark for en 10 dages tid siden, blev jeg modtaget med åbne arme og en masse knus af venner og familie. Ligeledes tog jeg endnu engang (midlertidigt) afsked med mine nærmeste i går. Formiddagskaffe og hjemmebag hos bedsteforældre, frokost hos far og hans kæreste, middag med mor og søster og et glas vin med mine søde veninder som afslutning på dagen. Alt i alt har det været en dejlig uge, og jeg er blevet mindet om, hvor mange dejlige mennesker jeg har rundt omkring mig derhjemme. 

Det gør også, at jeg denne gang har endnu flere sommerfugle i maven ved tanken om at der er mere end 3 måneder til, at jeg skal se dem igen. Jeg tror desuden at tanken om, at jeg har en forpligtelse at rejste ned til - og her henviser jeg til mit nye job, som jeg skal starte på i morgen - og at jeg derfor ikke lige sådan kan vende om, gør det hele dét mere overvældende. Folk har fortalt mig, at de syntes at det er sejt, at jeg tør at rejse til Paris alene, men jeg har hele tiden taget det som et selvfølge, måske netop fordi jeg ikke har mærket samme følelse, som jeg sidder med nu; At jeg virkelig flyver fra reden, og ikke bare sådan lige kan få en krammer af mor, når den behøves. Ganske vist har jeg været i Asien i 3 måneder med min veninde i foråret, men for det første var vi to afsted, og vi skulle jo på eventyr og opleve en ufatteligt masse ting. På samme måde var der en altoverskyggende spændning og forventning, da jeg tog til Paris for nu godt og vel en måneds tid siden. Nu kender jeg byen, og denne gang er jeg bevidst om, at jeg skal være væk, bare for at være det. Derfor var det også med en lille tåre i øjenkrogen, at jeg i morges vinkede farvel til mor og søster, der eskorterede mig til Hellerup station i morges, hvorfra jeg begav mig mod Kastrup Lufthavn, og videre til Charles de Gaulles Lufthavn. Nu sidder jeg i samme lejlighed, som jeg boede i de første 3 uger (min søde udlejer har nemlig været sød at leje mig den endnu en måned), og jeg føler mig næsten hjemme. Jeg har faktisk savnet lejligheden. Turen hertil gik som smurt på trods af asen og masen med en pinligt tung kuffert. Efter den var bakset på plads i lejligheden gik jeg ned i supermarkedet, hvor to danskere uden at vide at jeg ikke "hørte til", eller at jeg talte sammen sprog som dem, havde intim snak om personlig hygiejne (jeg skal ikke gå mere i detaljer), hvilket allerede på førstedagen har fået mig til at føle mig lidt lokal. Det er skønt at være tilbage! Efter de mest essentielle nødvendigheder var handlet - dvs. Neskaffe og tandpasta - gik jeg tilbage til lejligheden, lavede en lækker middag, og går nu i seng, spændt på dagen i morgen. Jeg lover at skrive om hvordan min første arbejdsdag er gået. Og i øvrigt opdatere jer løbende over de næste 3 måneder.